om os 

El-installatør Kjær ApS er et seriøst og kvalitetsbevidst el-installatørfirma, der kan udføre alle tænkelige opgaver indenfor faget-lige fra reparation/renovering af el-installationer, el-eftersyn, IHC-styring og IT-installation.

Vi leverer kvalitetsarbejde til absolut konkurrencedygtige priser og sørger altid for at overholde alle aftalte betingelser samt leveringstider.

Firmaet består i dag af Jesper, 4 svende, 1 lærling samt Jesper´s kone, Birgitte på kontoret.

I forbindelse med, at Jesper overtager firmaet fuldt ud, besluttes det, at firmaet skal køre videre udelukkende som el-installationsfirma, og butiksdelen bliver lukket i foråret 2007.

Firmaet drives videre fra samme adresse i Storegade 4 i Randers, og firmaet hedder nu El-installatør Kjær ApS.

Det viser sig hurtigt, at lokalerne efter lukningen af butiksdelen ikke længere lever op til firmaets behov, og i maj 2014 flytter firmaet til Kristrupvej 141. Der tages hul på et nyt kapitel for første gang uden for bymidten.

 

FIRMAETS HISTORIE:

Firmaets historie går helt tilbage til 1923, hvor en ung ingeniør starter virksomhed i Brødregade 23 i Randers under navnet L. Lauersen Autoriseret Installatør. På firmaets regninger står der, hvilke arbejdsområder, de arbejder indenfor:

  • Elektriske artikler
  • Lys-og motoranlæg i Randers by og opland
  • Ringeanlæg og hustelefoner
  • Radiodele
  • Telefonnummeret fra dengang har fulgt firmaet-dengang var det 23 04, i dag er det 86 42 23 04.

I 1926 sælger L. Laursen firmaet til nyuddannede elektriker Christian Mariager, som sideløbende uddanner sig til el-installatør på aftenskole. Firmaet har gennem årene skiftende adresser, men alle er dog koncentreret i midtbyen: Brødregade, Vestergrave og Storegade.

I 1964 bliver Preben Kjær ansat i firmaet som elektrikerlærling og fortsætter efter endt uddannelse som svend. I 1961 blev Eva Madsen ansat i firmaet som kontor-/butikslærling, og fortsætter også i firmaet efter endt uddannelse. Eva og Preben bliver gift i 1969, og i 1970-1971 overtager Eva og Preben Kjær firmaet efter Christian Mariager.

Eva & Preben´s ældste søn, Jesper, uddanner sig til elektriker hos El-installatør Erik Vinther Andersen i Assentoft, og uddanner sig derefter til el-installatør på Hadsten Tekniske Skole. Derefter er han i en årrække ansat hos Kemp & Lauritzen og Moesgaard Nielsen, hvorefter han kommer til sin fars firma i efteråret 1998, og i 2003 indledes et generationsskifte.

Vi udfører alle typer el opgaver til konkurrence dygtige priser.

Kontakt os